icon-list Din forespørgsel

MILJØ

Køb og salg af brugte paller og papkasser hos LC Emballage A/S

Bæredygtighed er et særdeles vigtigt nøgleord, når det drejer sig om forsendelser og emballage. Hos LC Emballage A/S gør vi en betydelig indsats for at kunne tilbyde bæredygtig emballage til vores kunder. Bæredygtig emballage er ikke kun til fordel for miljøet, det vil i mange tilfælde også være et bevidst økonomisk valg til jeres fordel. Ved at reducere din omkostning for emballage, fremmer du bæredygtigheden samlet set, og det reducerer din miljøpåvirkning. Hos LC Emballage A/S opkøber vi brugte paller og papkasser, hvorefter vi sorterer og gennemgår hver enkelt papkasse eller palle for genanvendelighed, så andre virksomheder kan få mere gavn af dem igen.

Vi er altid modtagelige og åbne for at drøfte muligheden om at blive en fast aftager fra virksomheder med behovet til det.

Sådan bidrager brugte paller til bæredygtighed

Når der tales om bæredygtighed, spiller brugte paller en overraskende stor rolle. For det første hjælper det med at reducere mængden af affald, der ellers ville ende på lossepladser, når du genanvender dem. Genbrug af paller sikrer, at de ikke bliver smidt væk til forbrænding. Det er derudover også med til at beskytte vores skove. Hver gang vi genanvender en palle, reducerer vi behovet for at fælde træer, hvilket mindsker miljøpåvirkningen og bevarer vores skovområder. 

Det er ikke kun til skovenes fordel at genanvende paller. Ved at reducere produktionsbehovet af nye paller, sparer vi også på ressourcerne. Det er en effektiv måde at mindske vores samlede ressourceforbrug på og bidrage til en mere bæredygtig forsyningskæde. Sidst, men ikke mindst, kan brugen af genanvendte paller reducere CO2-udledningen med op til 74% sammenlignet med traditionelle træpaller. Dette er en enorm gevinst for miljøet og et klart bevis på, at små ændringer kan have stor indvirkning.

LC Emballage A/S laver gerne en aftale med din virksomhed, såfremt du ikke ønsker at aflevere dine paller på genbrugspladsen. Vi opkøber brugte paller til videresalg, som vi sorterer og gennemgår for fejl og mangler. Udover at være et godt tiltag for miljøet, bliver det på denne måde også en ekstra indtjening til din virksomhed ved at tjene et mindre beløb for de brugte paller. Processen kan gøres endnu nemmere med faste afhentnings- eller leveringsaftaler med os.

Typer paller vi køber

Vi forhandler mange forskellige størrelser og typer af paller. Listen her er blot et eksempel på det udvalg af paller, vi gerne køber. Kontakt os endelig, uanset hvilken type paller I gerne vil sælge.

Plastpaller

EUR-paller

CP-paller

Engangspaller

Kvalitetsbevidste fordele ved brugte paller

Den primære fordel ved at købe brugte paller er de betydelige omkostningsbesparelser. I størstedelen af tilfældene er brugte paller billigere end nye paller, hvilket reducerer virksomheders udgifter. Du får stadig den samme vare for billigere penge uden at gå på kompromis med kvaliteten, fordi vi hos LC Emballage A/S altid kvalitetskontrollerer brugte paller, vi indkøber til videresalg. Kvalitet og holdbarhed er ikke noget at bekymre sig over, så længe pallerne vedligeholdes korrekt. I det tilfælde er de lige så holdbare som nye paller. Det kræver blot en regelmæssig inspektion og mindre reparationer for at sikre, at pallerne forbliver sikre og pålidelige.

Miljømæssigt er brugte paller også et godt valg. Når vi genbruger paller, reducerer vi behovet for at producere nye, og dermed mindsker vi den samlede miljøbelastning. Ved at integrere brugte paller i emballagestrategien, kan virksomheder minimere deres CO2-aftryk. Dette er en vigtig faktor for virksomheder, der ønsker at fremme bæredygtighed og ansvarlig ressourceforbrug.  Det er kvalitetssikringsforanstaltninger som sortering, reparation og lastning, der spiller en vigtig rolle for at genbrugte paller lever op til samme standarder som nye. Så længe disse opretholdes, sikrer LC Emballage A/S, at enhver brugt palle lever op til de nødvendige krav, mens resten kasseres for at opretholde forsyningskædens integritet.

Bæredygtig emballage med brugte papkasser

Papkasser er den gængse emballage for enhver virksomhed. Dertil bliver langt de fleste papkasser deponeret direkte i pappresseren efter et enkelt brug. Det betyder ikke, at papkasserne ikke stadig kan genanvendes. For mange virksomheder anvendes der mindre papkasser til at pakke varer i større papkasser. Det er ikke altid, at alt pap ødelægges under forsendelse og alt for ofte bliver næsten helt nye papkasser smidt ud. LC Emballage A/S opfordrer til at genanvende papkasser, som ikke har taget skade efter brug. Om I har tiden til at gøre det selv, eller om I stabler de brugte papkasser på en palle til os, er stort set ligegyldigt.

Når vi afhenter en stabling papkasser, sorterer og gennemser vi dem altid for fejl, før de kan blive brugt igen. Genanvendelse af papkasser tilbyder ligeledes en række økonomiske og miljømæssige fordele i forsyningskæden. Når papkasserne gennemgås for kvalitet og holdbarhed til yderligere genanvendelse er vi med til at reducere affald, vi sparer ressourcer og sammen bidrager vi til en mere bæredygtig virksomhedsprofil.

LC Emballage A/S køber brugte paller og papkasser fra både virksomheder og private

Det er i princippet ligegyldigt, om en palle eller papkasse kommer fra private eller virksomheder. Vi opkøber gerne små og store mængder emballage. Dette inkluderer også restpartier, som I ønsker at komme af med. Som virksomhed vil I med garanti opleve, at I jævnligt har betydelige mængder papkasser til overs. For at gøre det nemmere for alle involveret, laver vi gerne en fast afhentnings- eller leveringsaftale. (Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme gebyr ved afhentning af mindre partier.)

Ved papkasser skal der være en rimelig mængde af ens type papkasser, for at det er interessant for os.

Over 30 års erfaring!

Har du brug for hjælp og vejledning til, hvilke emballagetyper der passer til dig og din virksomhed, så kontakt os og få en uforpligtende snak om dit behov. Herefter kan vi hurtigt udarbejde et superskarpt tilbud, der er målrettet lige netop til dig. Ring eller skriv – Vi er klar!